SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR GOOOD COFFEE COMPANY APS
Goood Coffee Company ApS kaldes herefter GCC.
1. Generelt:
Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer, medmindre andet fremgår af tilbud eller er skriftligt aftalt mellem de erhvervsdrivende parter.
Eventuelle købsbetingelser, der måtte fremgå af købers dokumenter, er ikke bindene for GCC medmindre GCC skriftligt har accepteret disse. Nærværende betingelser har i givet fald forrang for køberes betingelser.
2. Tilbud og afgivelse af ordre
Når et tilbud accepteres elektronisk, indgås en bindende aftale mellem køber og GCC. Efter accept af tilbud igangsættes ordren og GCC fremsender en udførlig ordrebekræftelse via e-mail.
For udstyr med serviceaftale anses accepten af tilbuddet først bindene når både tilbud og serviceaftale er accepteret af køber.
3. Betaling:
Betalingsbetingelserne er 8 dage netto. Dette kræver dog at køber er kreditvurderet og oprettet som kunde i GCC database. Køber er ikke berettiget til at tilbageholde nogen betaling pga. modkrav, medmindre GCC på forhånd har anerkendt modkravet. Betaler køber senere end aftalt, er GCC berettiget til at opkræve morarente fra forfaldsdagen med 2 % pr. påbegyndt måned af den til enhver tid forfaldne saldo. Ved udsendelse af rykkere tilskrives et rykkergebyr på DKK 125,00 med tillæg af moms pr. rykker. Købers indbetalinger afskrives først på tilskrevne renter, gebyrer og omkostninger, dernæst på hovedstolen.
Er Køber ikke oprettet i GCC system kan køber handle mod kontant betaling med kort på GCC webshop.
GCC forbeholder sig ejendomsretten over de solgte varer, indtil endelig betaling har fundet sted.
4. Priser og prisændringer:
Alle priser er opgivet ekskl. moms. Alle angivelser af priser i prislister er alene vejledende. GCC er berettiget til uden varsel at ændre priser på alle varer og tjenesteydelse, herunder som følge af ændringer i offentlige afgifter, kursændringer, transportomkostninger, udviklingen i råvarepriser og andre forhold som ikke kan tilregnes GCC. Serviceaftaler og andre aftaler på service mv. reguleres altid en gang årligt pr. 1 januar i forhold til udviklingen i nettoprisindekset dog minimum med 2% p.a.
5. Levering:
Alt salg sker Ex Works. Fragt tillægges med min. kr. 135 og efter faktiske omkostninger. Varekøb over kr. 1500 er fragtfrit i Danmark. Der leveres til modtageres rampe eller dør i jordhøjde. Ved yderligere behov i forbindelse med levering kontaktes GCC herom. Tillæg kan da forekomme. Ved levering af maskiner og udstyr skal adgangsvejen til
monteringssted kunne tåle kørsel med palleløfter eller sækkevogn med gummihjul.
Leveringstider er vejledende og regnes fra det tidspunkt, hvor GCC A/S er i besiddelse af samtlige oplysninger til leverancens opfyldelse.
Der ydes ikke køber erstatning for forsinkelser, og køber er ikke berettiget til at hæve handlen af den grund.
Hvis GCC skal montere, tilslutte og justere udstyr, skal samtlige el-, vand- og afløbsinstallationer være klargjort forinden. GCC serviceafdeling kan forud for leverance kontaktes for at få nærmere oplysning om krav til tilslutning af vand, el og afløb.
6. Bestillingsfejl:
Varer tages ikke retur. Kun efter forudgående skriftlig aftale kan der i særlige tilfælde ske annullering af ordrer på lagervarer eller returnering i uåbnet original emballage. Ordrer på bestillingsvarer kan ikke annulleres og sådanne varer tages aldrig retur. Kaffe, te, kakao og andre fødevarer og fordærvelige varer tages aldrig retur. GCC forbeholder sig ret til ved returnering af varer / annullering af ordrer at foretage et returneringsgebyr på 15 % af fakturaværdien, dog min. kr. 150,00. Godkendte, returnerede varer krediteres til gældende dagspriser.
7. Produktinformationer:
Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer i oplysninger i brochurer og øvrigt salgsmateriale. Krav i anledning af eventuelle trykfejl og prisændringer kan ikke gøres gældende over for GCC.
Såfremt GCC har påtaget sig at yde service ved en særskilt aftale herom, omfatter serviceforpligtelsen alene de solgte produkter.
8. Fejl og mangler:
GCC er ansvarlig for mangler, der skyldes fejl i konstruktion, materiale eller fremstilling efter købelovens bestemmelser. For dele, der er udskiftet eller repareret, er GCC alene ansvarlig i op til 6 måneder. Køber er pligtig straks ved modtagelsen at foretage en omhyggelig gennemgang af de leverede produkter. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks og uden ugrundet ophold give GCC skriftlig meddelelse herom med angivelse af, hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, og ikke reklamerer straks, som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. Foretages der uautoriserede forandringer eller indgreb i det leverede uden GCC skriftlige samtykke, fritages GCC for enhver forpligtelse. GCC fralægger sig ethvert ansvar for udbedring af fejl, der skyldes manglende montering af kalkfilter, manglende rettidig udskiftning af kalkfilter eller forkert tilkoblet forsyningsspænding. Tilsvarende gælder ved fejl i netværk eller ved manglende netværksdækning.
Reparation af fejl, udskiftede dele samt kørsel til udkald, der skyldes sådanne forhold, vil altid blive faktureret kunden.
9. Ved reklamation
GCC kan efter modtagelsen af en reklamation, bede køber returnere den angiveligt mangelfulde vare for købers regning og risiko til GCC i original emballage. GCC forbeholder sig retten til kun at modtage den angiveligt defekte del.
GCC forbeholder sig retten til at teste varer, som er returneret på baggrund af fejl eller mangler. Konstaterer GCC, at det returnerede produkt efter endt test ikke er behæftet med mangler, vil produktet blive returneret til køber med opkrævning af forbrugt testtid.
GCC kan frit vælge at afhjælpe mangler ved reparation, foretage omlevering med et mindst tilsvarende produkt eller kreditere køber produktet til gældende dagspris på reklamationstidspunktet.
10. Ansvarsbegrænsning
Et erstatningskrav overfor GCC kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand. GCC erstatningsansvar er begrænset til direkte tab, og GCC hæfter ikke for driftstab, avance tab eller andre indirekte tab. GCC er uden ansvar for forsinkelse eller for mangler fra tredjemands side i forbindelse med afhjælpning eller ombytning eller forsøg herpå. GCC er ansvarsfri såfremt følgende forhold forhindrer opfyldelse af købet eller gør opfyldelse urimelig byrdefuld (force majeure): Arbejdskonflikt eller anden omstændighed, som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller lignende, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler eller forsinkelse af leverancer fra underleverandør, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder eller omstændigheder i øvrigt, der væsentligt har vanskeliggjort GCC opfyldelse af aftalen. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt.
11. Produktansvar:
GCC er ansvarlig for personskade i overensstemmelse med lov
371 af 7/6 1989 om produktansvar. For tingskade er GCC alene ansvarlig, såfremt det påvises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af GCC eller andre, som GCC har ansvaret for. Ansvaret for erhvervstingskade er begrænset til max. DKK 5.000.000,00. GCC er aldrig ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. I det omfang GCC overfor tredjemand måtte blive pålagt produktansvar, er køber forpligtet til at holde GCC skadesløs i samme omfang som GCC i det foregående har begrænset sit ansvar.
Transport af rettigheder og pligter:
GCC er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.
13. Tvister:
Enhver tvist mellem GCC og køber skal afgøres efter dansk ret med Aalborg Byret/Vestre Landsret som aftalt værneting, jf. retsplejelovens § 245, hvad enten sagen anlægges af GCC mod køber eller af køber mod GCC.
Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. @ 29. August 2023.
© 2024 Goood Coffee Company ApS – Designet af Aveo web&marketing